Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Den røde tråd

Den røde tråd

 

 

 

På Timring Skole og Dagtilbud samarbejder vi omkring at skabe den røde tråd. Den røde tråd er et udtryk for den sammenhæng, der er helt fra vuggestue og dagpleje over børnehave til skolen og SFO.

Det betyder at vuggestuens børn allerede inden børnehavestart møder og har kendskab til institutionens omgivelser og børn, ligesom personalet også er kendte. Dagplejerne i Timring besøger os fast en dag om ugen, ligesom vi også fungerer som gæstedagpleje. Dette er med til at lette overgangen fra dagpleje til børnehave, da dagplejebørnene bliver fortrolige med vores omgivelser og til personalet. Dagplejerne benytter ligeledes skolens gymnastiksal i perioder.

                                                                                         Vuggestuen i gymnastiksalen

Når dit barn er kommet i børnehave vil det opleve mange fælles aktiviteter med skolen og SFO'en. Vi har hvert andet år en fælles emneuge, hvert år i juni en fælles sommerfest (altid torsdag i uge 24), en fælles motionsdag, ligesom vi jævnligt bruger skolens faciliteterne som fx gymnastiksal, legeplads, bibliotek, multilokale mm.

I efteråret før vores ældste årgang skal starte i skole indleder vi et førskoleforløb. Udover førskole aktiviteter, som har til formål at fremme og pirrer barnets nysgerrighed for skoleverden, har vi arrangementer hvor vi er sammen med SFO personalet, 0. kl. og deres lærer. Disse forløb foregår på en legende måde.
Når børnene d. 1/6 starter i SFO starter de et forløb med "legeøen", som er en forløber til "Hop om bord", som børnene stifter bekendtskab med i 0. kl. 

                                          legeøen                                                                                         Legeøen

Vi værner om det tætte samarbejde, som vi ser som en styrke for alle Timrings børn - Vi ved nemlig, at når børn oplever gode overgange, så gavner det barnets trivsel og læring i overgangsperioden som fx ved skolestart.